Om vejret

Far Bernhard havde et par vejrvarsler om når der kunne ventes regn:

“Når’n ka’ høer a Sildræt, så’ll det rejn” (Når man kan høre Sildedraget, så vil det regne) Sildedraget var bugten lige syd for Kås Hoved. Når man kunne høre bølgeslaget derfra, så kom der regn.

“Når a hemel ligner en fåårmaw, så’ll det rejn om få daw” (Når himlen ligner en fåremave, så vil det regne om få dage). Med andre ord: Når skyerne ligner den fine uld på fåremaven, varsler det regn.

Søster Edith boede hele sit liv lige i nærheden af fjorden. Hun fortalte engang om sin iagttagelse om sommerregnen: Den kom gerne som “to ææl og en sjat”. En ææl er en kort, heftig byge.

Farbror Gustavs kok

Bernhards bror Gustav smurte gerne lidt ekstra på sine mange historier. Det vidste alle. Dengang skulle man passe godt på sine høns, som gav et vigtigt supplement til kosten og indtægterne. Så ræven var en uvelkommen gæst. Men Farbror Gustavs kok (hane) kunne skam sagtens forsvare hønsene mod ræven, påstod Gustav. Det var der efterhånden nogle, der var lidt trætte af at høre på.

En dag var de på rævejagt, og fik en ræv. Den smed de ind i Farbror Gustavs hønsegård. Så hørte de aldrig mere om Farbror Gustavs kok…

A Rejsebud

Det var dyrt og tog lang tid at tage fra Vendal eller Lihme til Skive for at købe ting og sager, som man ikke kunne få hos købmanden (a Kjømmen) eller i Brugsen (a Bruks). Datidens svar på vores onlinehandel var “A rejsebud”, som hver dag tog bussen fra Lihme til Brodal og der hoppede på toget, som kørte fra Spøttrup til Skive. I Skive ordnede han ærinder for folk og vendte tilbage senere på dagen. Måske leverede han til folk i Lihme, men fra Vendal måtte vi selv hente varerne. Så vidt Erik husker, lå varerne så til afhentning i Rutebilstationens ventesal, som lå overfor Brugsen. Sommetider var det rejsebuddet, som hentede medicin til søster Lis, der havde sukkersyge

Pøls-Niels, a Brøkusk og andre kræmmere

Der har sikkert været et udbud af spegepølser hos Købmanden og i Brugsen, men Pøls-Niels kom ind imellem på sin cykel og solgte pølser. A Brøkusk (Brødkusken) kom en gang om ugen med brød og kager på hestevognen forspændt med to nordbagger. Var man heldig kunne man købe en “tikøreskaag” (tiøreskage) – et stykke af en wienerbrødsstang af ham.

Der kom også andre kræmmere og krejlere med alverdens ting.

Havde fiskerne god fangst, cyklede de omkring og falbød frisk fisk. På Hedelyst var det mest Jennys brødre, der kom med fisk.